Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11)8
lynget. Taalmodets og den seige, trofaste
udholdenheds epos, — det var dette, som allerede
nu dæmrede for Bjørnson i et naturbillede. At
dette indtryk kom til at forbinde sig med Arne
Kampens livshistorie, er ikke vanskeligt at
forstaa. Det var Arne Kampens slegts-saga at
falde overende og at reise sig paany. Saadan
var det gaaet saa mangen enkelt slegt. Saadan
var det gaaet det norske folk nedigjennem
tiderne. Og ligedan med selve skogen, den
levende og voksende natur. Det maa
pludselig have staaet for Bjørnson, som om der
vaiet stiltiende forbund mellem alt levende paa
Norges grund, — som om folket og trærne i
mange hundreder af aar havde kjæmpet en fælles
kamp. Samme langsomme, næsten umerkelige
fremgang og vekst. Samme evne til gjenreisning
efter tilbagegang eller fald. Evnen til
selvfornyelse og vekst gjennem hindringer, dette
valdet episke ved den norske bondes liv, selv i den
uberømmelige «mellemalder», som Wergeland
havde villet kaste væk1.
Af særlig interesse er modsætningen mellem
de to naturindtryk: af havet og de voksende
trær. Det ene indtryk knyttede sig uvilkaarlig
sammen med et menneskebillede fra den gamle
1 Bjørnson har ikke selv reflekteret over, at disse tre
indtryk tilhørte dell samme sommer 1857. Han har
meddelt mig dem hvert for sig ved tre forskjellige
lejligheder, delvis for mere end ti aar tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
