Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
krigstid; det andet blev i eventyrets fantastiske
fonn reist op som en letbygget og luftig, altid
grønt-smykket forhal til fortællingerne om det
nye Norges freds-kultur. At begge disse
naturindtryk, hvoraf det første havde en tragisk farve
og det andel blev isprængt med humor,
oprindelig slammer fra det aar, hvori baade Synnøve
og «Halte-Hulda» blev til, — intet viser bedre,
hvorledes natur-indtrykkene føied sig frivillig ind
som baggrund for de nye menneskebilleder.
Selve opbygningen af Thorbjørns og
Synnøves saga hænger inderlig sammen med
naturindtryk fra Bjørnsons barndom, som tidligere
omtalt. Modsætningen mellem det barske og det
blide i Norges natur — Granlien med det bøie
fjeld over sig og Solbakken over paa den lyse
og milde side af dalen — svarer til den
dramatiske modsætning mellem de to slegter, hvis
skjæbner skulde mødes. Bjørnson fandt begge
disse kraft-former i sin egen natur og søgte ud
fra sin egen trang til selvudvikling at opleve
deres forening.
Allerede Wergeland og Welhaven havde seet
denne modsætning mellem det saa at sige
mandige og kvindelige i Norges natur.
Igjennem folkets aarer lad
sig Glommens styrke vælte!
Som Rjukans kjække styrtebad
saa fyrige dets helte!
Lad i dets kvinder Hingerig
med bliden ynde speile sig!s —
12 — Collin: Hjørnstjerne Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
