Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
norske natur, som Wergeland og Welhaven
havde besunget, med individuelle og lyslevende
menneskeskikkelser.
Bjørnson Hytter sine egne natur-indtryk ind
i andre menneskers sjæleliv. Han giver dem
bort til andre og faar dem derved større og
sterkere tilbage. Det merkelige er, at
natur-indtrykkene vokser for ham paa denne
eiendommelige maade. Indtrykket af havet blev
vældigere og langt rigere udarbeidet ved at gives
til Arnljot Gelline. Et selvoplevet indtryk af
trær, som synes at stige opefter en stupbrat li,
vokser ved at knyttes sammen med Arne
Kampens og Eli Bøens saga. Nærmere beseet er
disse trær, som klær fjeldet, ikke de samme som
hos Wergeland. Hos Bjørnson er der mere strid
ogsaa i naturens verden. Planternes liv er ikke
saa idyllisk som hos Wergeland, men til
gjengjæld mere episk og dramatisk. Lynget og
eneren og furuen og bjerken maa hos Bjørnson
føre en kamp for tilværelsen, ligesom
menneskene; en lang og haardnakket kamp, hvori de
lider nederlag og falder, men reiser sig paany.
Og dette billede af fald og gjenreisning blir for
Bjørnson et sidestykke til det norske folks
nedgang og nye opsving. I den grad er Henrik
Wergelands tanke vokset, gjennem Bjørnsons
evne til samsyn paa natur og mennesker.
Bjørnson er gaaet ud fra den romantiske
naturbesjæling, som han fandt den især hos Wergeland og
H. C. Andersen, vel de to største og mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
