Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
modsatte nordiske naturmythe-digtere. Men ud fra
et eventyr-syn paa norsk natur kaster Bjørnson
et kjærligt relleks-lys over hele det norske folks
liv gjennem danske-tiden eller bonde-tiden —;
og samtidig ogsaa paa de enkelte mennesker,
Arne Kampen og Eli Bøen og deres forældre.
I begge familjer er der noget nedbøiet eller
brudt, som reiser sig paany.
Paul Botten-Hansen dadler i sin kritik af
Synnøve» «den drømmeriske indførelse af
talende trær paa H. C. Andersens vis» midt
i en skildring af norske bønder, — «som
mauriske facader paa en simpel gothisk bygning».
Botten-Hansen saa ikke, at Thorbjørns
drømmeri om storfuruen og ørnen ikke er et løst
indlagt eventyr, men at natur-mythen her er et
organisk led i menneskeskildringens kunst,
det korteste og mest umiddelbare udtryk for en
sjælelig tilstand. Idet vi ser, hvorledes naturen
speiler sig i Thorbjørns sind, faar vi et
umiddelbart indblik i hans sjæleliv, — i det
storsind og den ættestolthed, som lian neppe
engang selv var sig fuldt bevidst. Han følte sig i
slegt med storfuruen og ørnen. Natur-animismen
er lier af Bjørnson benyttet paa lignende maade
som de lyriske sange, til at lade personerne
skildre sig selv gjennem sine drømme og
fantasier. At denne maade at drømme paa
rækker ud over norske bondegutters evne, er
utvilsomt. Men den frie digtnings mennesker er ikke
voks-aftryk af virkeligheden, til at opstille i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
