Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
bredder, rivende med sig dæmninger og gjærder
og efterladende frugtbart grums, — for lidt efter lidt
at stilne af til en vidunderlig seilbar og speilklar
flod, som fragter døgnets nytte- og
retfærdigheds-krav sammen med evighedstanker, og hvori
vaarens første græsstraa og «den foragtede
løvetand speiler sig sammen med alle himmelens
stjerner.
Bjørnsons lyrik begynder i Synnøve og
Arne» snarere som en liden sølvklar bæk, som
............först sin sang
kun mundharpespæd begynder,
murmlende blandt mos og stene:
men saa under orregrene
fra sin afdal ud sig skynder
dreven af ungdomlig trang
til med hoveddalens ynder
i sin glans sig at forene;
og lig David harpeslager,
fra en hyrde bleven til
dalens konning ved sit spil.
stolt og mægtig gjennemdrager,
under tordnende befalen
alt sit skjønne rige, dalen.
I disse ord af Wergeland (i «Den engelske lods«)
kan vi se et billede af, hvorledes Bjørnsons
lyrik vokser, fra de første line, uskyldige digte
i Synnøve og Arne til fuldtonige
fællessange som «Ja vi elsker» og .leg vil værge
mit land», hvori han er korfører for et helt
folk: eller til politiske kampsange og de stor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
