Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
aldrig i verden skal nogen faa mig til at slippe
ham, enten del nu gaar saa eller saa!» Ingrid
hlev meget beklemt. Doktoren ved ikke, om
han faar helsen sin igjen,» hviskede hun ....
Nu hævede Synnøve hovedet med tilbageholdt
graad ... De sidste taarer randt ned over
hendes kinder, men ingen ny kom efter; hun
foldede hænderne, men rørte sig ellers ikke: det
var, som hun sad og tog en stor beslutning.
Reiste hun sig da pludselig med et smil, ludede
sig ned over Ingrid og gav hende et langt, varmt
kys. «Er han helseløs, skal jeg pleie ham. Xu
taler jeg til mine forældre!» hvorefter hun
paa hosesokkerne og med skoene i haanden
smutter nedaf trapperne, forbi husene, over
markerne, lige hen til grinden, hvor hun husker
skoene og tager dem paa, iler videre opover
bakkerne, smaasvngende som ud af en ny viljemagt,
indtil hun busker paa Thorbjørns lille
brevstump, som hun bar faaet af Ingrid, den paa
sygeleiet efter hans fars vil je skrevne seddel:
Naar du haver læst disse linjer, faar det være
forbi mellem os to. Thi jeg er ikke den, som
du skal have. Vorherre være med os begge to»;
med disse tunge ord som hyrde opover bakkerne
naar hun frem til sæteren efter at have gaaet
hele natten, lager uden at sige et ord mad til
gutterne, lægger ned niste og hjælper til at
malke, indtil hun endelig, da buskapen er sluppet,
og hun har faaet en stund for sig selv,
be-gvnder at smaanvnne, derpaa synge lidt høiere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
