Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
sprængstof. Den ligefremme korthed, som skyr
alle omveie, føltes som en udfordring, især af
dem, der som Welhaven kjendte forfatteren fra
hans fritalende kritiker. I det hele forekommer
det mig, at det eiendommeligste ved den nye
dramatiske og fortællende stil, i «Mellem
slagene» og «Synnøve», beror paa dette, at
Bjørnson ikke alene beundrede den tilbageholdende,
beherskede kraft i sagastilen og i bondens levende
tale, men samtidig havde trang til at tilføie
noget af det aabne og fritalende, som laa i hans
egen natur. Ogsaa dette havde forresten
sidestykker baade i gammel og nv tid. Bjørnsons
stilkunst gynger mellem to modsatte, hinanden
udfyldende behov: trangen til at holde den
ungdommelig overstrømmende kraft i tømme og
trangen til at tale aabent og djærvt og frit.
Størst forargelse vakle, som man kan se af
samtidige kritiker, den dristige inversion eller
omvendte ordstilling, hvorved verbet i visse
tilfælde blev skudt foran subjektet og aabnede
sætningen med det vegtigste ord: Beiste hun
sig da pludselig med et smil .... Denne
usædvanlige ordstilling, som Bjørnson forresten
anvender meget sparsomt — henved en halv
snes gange i hele «Synnøve» — blev først af
Botten-Hansen og senere af professor Monrad
og andre erklæret for at være «affektation eller
’affekteret sagastil . Man gik feilagtig ud fra.
at Bjørnson ikke havde hørt denne ordstilling i
nutidens levende tale, men kopieret den efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
