Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19(5
de gamle sagaer, hvis formrigdom gjorde den
frie ordstilling naturlig. Bjørnson oplyste selv
i en artikel i «Aftenbladet» (10de okt. 1857): Jeg
anser ingen forfatter berettiget til at springe
over folketalen op til sagaen; det bøks er for
svært; men det, folk bruger, kan man tage,
helst naar sagaen har det. Og vore bønder har
jeg hørt bruge denne vending: enhver som
op-merksomt har lyttet, naar de fortalte, vil have
hørt det samme. Hvor nemlig fortællingen blev
livlig, kastede de pludselig subjektet bag verbet
...... For han da ivei, saa jorden skalv.
— Satte han saa kniven i ham. Gjerne
eidet, hvor den episke tanke stanser tvert,
gjølen kort, skarp vending som ved et
hovedargument, at ogsaa stilen vender sig, handlingen
(verbet) blir det overordnede og springer frem,
den handlende det underordnede og kyles
tilbage. Det forøger overraskelsen, hvor en
handling berettes, tramper ligesom i gulvet for at
styrke et udsagn. Den unge digter, som her ogsaa
viser sig som en fin sproglig iagttager, tilføier, at
han tror det er ganske i det norske sprogs
kraftige aand at redde en saadan vending: naar
den bruges sparsomt, kan den kaste stor lysning
ind i det episke mørke. At det danske sprog
ikke længer kjender den, kommer mig ikke ved,
ligesaalidt at vore forfattere enten har overhørt
eller overseet den .
Botten-Hansen havde paastaaet, at denne
stilistiske vending «forlængst er gaaet af brug i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
