Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
af jotunæt, og man tror, al hun som barn har
ædt af en ulvs hjerte! Hvis hun havde levet i
det gamle Rom, vilde hun have hedt Furia og
været halvt menneske, halvt gjenfærd. I
folkevisens Norge vilde hun staaet huldrefolket nær,
som Alfhild i «Olaf Liljekrans». I nutidens
Norge vilde hun været fra Nordland som
Rebekka West, eller f’ra del vildeste Vestland, som
«Fruen fra havet». 1 digterens alderdom vilde
hun været halvt kvinde og halvt gjengjældelsens
symbol, som Hilde og Irene.
I modsætning hertil er Bjørnsons
Halte-Hulda fremstillet uden spor af mystik, som alle
Bjørnsons personer. Hun er ikke dæmonisk,
men menneskelig sjælesyg. Vi faar et glimt af
hendes liv, fra hun som barn saa sin far bæres
hjem paa røde skjolde», og fra den tid, da
hun som halt maatte sidde over, mens de andre
dansede. Dette sidste træk er uromantisk, men
det bidrager sit til al gjøre hende menneskelig
og medynksværdig til trods for hendes grumhed.
Som krigsbytte i den æt, hun skyldte hevn
over sin far, var hun bortgiftet til den ene
efter den anden af den forhadte slegts mænd,
mod sit hjertes vilje. Som en kamppris gik
hun fra haand lil haand mellem brødre, som
stredes paa liv og død, om hvem der skulde eie
hende.
Mig spurgte ingen: jeg gav haanden til
den sterkeste» ........
l.l Collin: Hjornsljerne Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
