Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
væbnet med alle kultur-vaaben i kappestriden med
de andre nationer. Artikelen ender med disse ord:
«Saa burde vi da ruste os paa samme vis som
andre folk; vi har ikke raad længer at levere
slaget ved Stamfo rd bridge, «hvor de kjæmpede
brvnjeløse og stupte, den ene over den anden»,
og hvor de, som kom efter og havde brynje paa,
maatte kaste den, fordi de var saa trætte af
lobet «for at naa frem», at de ikke længer kunde
bære dem under kampen.»
Disse sidste ord sigter til mænd som P. A.
Munch, der maatte trælle viddet og helsen» af
sig i «alskens undervisende smaabedrift og
indlæg i aviserne, og som var saa trætte, naar de
naadde frem til det store slag (verket over det
norske folks historie), at de kastede fra sig
brynjen», det vil sige: den kunstneriske form og
komposition. — Noget af det interessanteste i
denne artikel er netop Bjørnsons kritiske syn
paa Wergelands-tiden, trods al hengivende
beundring. Der er noget berettiget i den tanke,
al det delvis tragiske ved Wergelands-tiden hang
sammen med det anstrengende slid for foden ;
man var «træt af løbet for at naa frem .
Norge havde i den første menneske-alder
efter 1 <S 14 maattet afgive en væsentlig del af
sin kultur-energi til at bygge op det materielle
grundlag for en nv kultur. Endnu i 1857
føltes det af Bjørnson, som om nationen stod
bøiet over de materielle interesser. (Se ovenfor,
lste bind, s. 283.) Men jo mere disse virkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
