Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
praktiske — englænderne nærmere, end vi staar
tyskerne og selv de danske.
I en længere artikelrække om «Den
nordiske kunstudstilling» ser lian vistnok paa
malerkunsten væsentlig som digter og
ikke-sag-kyndig. Men han er vel inde paa en rigtig tanke,
naar han hævder, at kunstneren ikke kan give
stor form til et emne, som han ikke staar i noget
personligt forhold til. Kunstneren «kan ikke
stanse foran et menneske, en blomst, et æble,
en hare, og sige: Nu vil jeg male dette —blot
fordi det staar, ligger eller hænger der». Den
store fonn eller teknik skabes af de store
tanker. «En klar, sterk tanke naar en klar,
sterk form, — lad os have mod til at tro
herpaa.» Bjørnson benegter, at der gives geniale
naturer, som ikke kan erobre sig en form.
Ganske vist kan tanken ikke naa sin fonn uden
flid. «Men jeg paastaar, at i kaldet, driften selv
ligger fliden indesluttet, som det rammende bly
i krudtladningen.»
Blandt norske billedkunstnere fremhæver
Bjørnson med forkjærlighed Tidemand og Borch.
Med al sin beundring for Tidemand som «en
stor og sand digter» i farver, linder Bjørnson
dog hans fremstilling af norske bønder altfor
tam og idyllisk. «Der breder sig et stille troens
lys udover alt det, han gjør; han udelukker
bestemt, hvad der kunde gjøre oprør.»
Kvinderne er næsten alle «enfoldig fromme’.
Mændene «er kraftige og klare skikkelser, aabenbart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
