Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
mere begavede, men saa indvortes tøilede af
religion og opdragelse, at ingen af dem kan
falde paa noget galt».....«Tidemand har
aabenbart taget mere og mere retning mod det
bløde.» — Disse udtalelser bekræfter, hvad
deltid ligere er sagt, at Bjørnson følte sig som
repræsentant for et yngre og mere realistisk
slegt-led. — 1 disse artikler, som i en senere opsats
i «Bergensposten», er Bjørnson temmelig streng
mod düsseldorferne. Han finder, at de maler
den norske natur altfor effektfuldt, — de maler
i udlandet og for udlandet. En fremmed, som
med bind for øinene blev ført ind i landet, og
som fik bindet taget af oppe i den norske
maleriudstilling, maatte tro, «at han var kommen til et
mageløst land, — stedet for det evige eventyr»,
hvor naturens modsætninger optræder uden
blanding. «Den ene gruppe (af norske
landskabsmalere) fremstiller landet som et eneste forbitret
fjeld, der jager sin fos ned i verden som en
rasende, skræmmer viddet af trærne, saa de
forkrøblede og med sære fagter staar der og beder
om himlens forbarmelse op til nogle mægtige
skyer, der fyger lynende sinte over det hele.
En anden gruppe vilde lade ham kjende en stik
modsat natur, nemlig en dalnatur, der daaner i
stille solsmægten, eller en fjordnatur, der er et
mystisk digt om Valhalla. Og alt vilde begeistre
manden, saa meget mere som det er malet med
sjelden talent» . . . Bjørnson mener, al den
norske natur, ligesom folkekarakteren, i regelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
