Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forundre, at Bjørnson gjenoptog digtningen om
Arne og længselen ud over de høie fjelde i det
livlige Bergen, hvorom han senere under
sangerfesten i 1863 skrev et storstilet digt, hvori
følgende strofe :
•Uiii og liflig som
solskinsdagen kom
stundom af din regn og vindforrevne taage,
steg med store mænd
eller daad igjen
du, naar der var mørkest i vort land.»
Men ved at hensætte sig lil tidsforholdene i
Bergen mod slutningen af 1850-aarene, under
det store økonomiske tilbageslag efter de dristige
og sangvinske spekulationer under Krimkrigen,
vil man forstaa, at netop i denne tid kan
Bergens skyhimmel ofte have sænket sig trykkende
lavt og de berømte syv fjelde- have fortonet
sig som en stængende mur. Her og i den endda
mere fjeldomsluttede Eikisdal i Romsdalen kunde
den nye fortælling om Arne og sangen Over
de høie tjelde» vokse frem, foreløbig til
for-trængsel for «En glad gut . Xetop fra disse aar
stammer vel ogsaa det indtryk af Bergens natur,
som han senere oplevede paany, da han skrev
«Fiskerjenten : «Det første indtryk af byen,»
heder det i denne fortælling, «var et sterkt
natur-indtryk. Hun (Fiskerjenten) kunde ikke
komme fra den følelse, at fjeldet stod saa nær ind
paa hende, at hun maatte tage sig iagt. Hun følte
tyngsel, hver gang hun løftede øiet, og saa atter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
