Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2! 10
staar nær Holberg, om ikke ganske ved siden».
Eller Battista i tragedien om Correggio. Hvor
spidsborgerligheden stillede sig saa, at den stod
ansigt til ansigt med konsten, der greb
Oehlenschläger den saa sikkert, saa fuldt ud leende,
at den maatte sætte komiske ansigter af harme.»
Af endnu større interesse er Bjørnsons
forsvar for det historisk ukorrekte ved
Oehlenschlägers fremstilling af sagatiden. Vi har
ovenfor (II s. 239) seet, at Bjørnsons ivrigste danske
beundrer, Clemens Petersen, ; Fædrelandet» s
talentfulde kritiker, havde rost Bjørnsons
Halte-Hulda paa Oehlenschlägers bekostning som en
langt mere historisk sand skildring af sagatiden.
Dette var i løbet af sommeren 1858. I
artiklerne om Oehlenschläger fra begyndelsen af det
følgende aar tager Bjørnson paa dette punkt
afstand fra sin gode danske ven. Der er dog
til syvende og sidst ikke dette, som afgjør hans
digtnings værd, om han har malet netop vore
forfædre eller ei; men dette; om han har malet
ideale mennesker vi vilde nutildags kanske
heller sige: store mennesker). Det er tilføier
Bjørnson min overbevisning, at senere tiders
sværmeri for at se de gamles skospænder paa
scenen og saa at sige høre dem harke, er den
stiveste prosas daguerreotyp-lyst; at den digter,
som vil lyde disse fordringer, gaar prosaens
ærinder . . .» Bjørnson hævder, ligesom ogsaa Henrik
Ihsen i en af sine avisartikler i «Illustreret
Nyhedsblad», at om denne eller hin figur i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
