Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
synspunkt kan man se at Bjørnson havde øie
for i sit forsvar for Oehlenschläger. Denne
digter, siger Bjørnson, «har i sine bedste
tragø-dier ikke løftet paa nogen figur, som ikke har
den rette betingelse i hans egen karakter og
derifra skaber sig selv, saadan som det gaar
til, naar man i sandhed digter». — Denne
udtalelse stemmer med nogle af Ibsens senere
ytringer om sin egen kunst, og med den nyeste tids
literatur-psykologi (man kan sammenligne med
Dr. Vilhelm Andersens store verk om
Oehlenschläger). Og den viser, at det ikke var for
intet, at Bjørnson havde begyndt sin literære
løbebane som kritiker. Af alle hans
literatur-artikler tilsammen, lige fra den første i 1854,
kan vi se, at det har været stof i ham til
en psykologisk kritiker af rang; og at han
med al sin umiddelbarhed har havt en sjelden
evne til at tænke klart over sin kunst.
Hvad Bjørnson beundrer og elsker hos
Oehlenschläger er dette, at han har gjort store
tiders mennesker levende i vor bevidsthed.
«Trods overdrivelsen, sentimentaliteten har ingen
naaet saa liøit som han i beskuelsen af de
gamle helte. Han har dem vel ikke altid
dramatisk nærværende; men han har dem som
Karl den tolvte over den sovende Tordenskjolds
hoved: blege, høie, med bart hoved henne i den
ildrøde aftenluft» . . . —«Hvem af os tør
be-negte, at Oehlenschläger er den, som nærmest
af alle har lært os om vore forfædre, lært os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
