Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
Bjørnson blev harm og rykkede ud til forsvar
for den nyere danske literaturs hoved-digter.
Bjørnson nøier sig ikke med at spaa, at hans
digtning engang vil naa op til en retfærdigere
bedømmelse . Han er allerede ifærd med
praktisk at bevise, at netop den unge norske
scenekunst kan give Oehlenschläger nyt liv paa
scenen. Men for at komme til sin fulde ret,
maa hans tragedier beskjæres. De steder, hvor
digteren «lader karakteren løbe lyrisk væk»,
mens «handlingen staar stille», maa udelades.
Al deklamation, som ikke «taler ud af selve
situationen , maa fjernes. Og i det sceniske
foredrag maa skuespillerne bryde med den
traditionelle bombast og forsøge at spille de
tragiske helteroller med større karakteristik og
mindre skrig». <I)e gamle tragikere har engang
skreget saa høit, at skriget gjalder igjen den
dag i dag og lokker hver ny fremstiller til at
forskrige sig, uden at han kan overdøve ljomene
af det gamle. I modsætning til denne
romantiske bombast søger nutidens trang efter livet
i beskednere, sandere, mere jordbundne
afbildninger».
Hidtil har man i Norge, siger Bjørnson,
kritikløst optaget de danske regler, som i norsk
mund fører lige ind i affektationen.» — Vil man
søge efter «en norsk pathos-bvgning eller et
norsk udtryk for den tragiske lidenskab, gjælder
det ikke at forsøge at skrige høiere end de
danske, men at «ombytte skriget med en mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
