Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
det har været sagt, at det «heler Norges
sønderrevne historie», har han muligens tænkt sig
som en korsang, der skulde afslutte fortællingen
og danne et modstykke til den storstilede
indledning. Bjørnson erindrer alene, at han ved
nærmere betragtning fandt, at sangen vilde
sprænge fortællingens ramme. Saaledes kom
dette digt til at skilles ud og leve sit liv for
sig selv.
Mellem de to udgaver af Arne» ligger
altsaa Bjørnsons vekst i evne til at omspænde
Norges historie med sil billed-syn, - den samme
vekst, som gjorde ham til de nye
fædrelandssanges digter. Men ogsaa sterke literære indtryk
ligger imellem, navnlig fra Shakespeare, om
hvis Hamlet ei par steder i fortællingen
minder, og fra den danske forfatter Hans Egede
Schack. Schacks bog Fantasterne var nylig
udkommet, nemlig i det samme aar som
«Synnøve Solbakken», og omtalt i
Botten-Han-sens ugeskrift. Illustreret Nyhedsblad . — I
dette merkelige arbeide, hvis indflydelse paa
norsk literatur kan forfølges fra Bjørnsons
«Arne» til Ibsens Peer Gynt» og endog lige til
Vildanden , gives der en indtrængende analyse
af fantasteriet eller den sygelige romantiks
drømmeliv i alle dets fordækte former. Bjørnson
havde selv kritiseret det romantiske drømmeliv,
blandt andet i «Halte-Hulda , og følte sig vel
derfor særlig tiltalt af denne bog, i hvis forfatter
han saa en veludrustet kampfælle. Paa min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
