Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
forespørgsel om han staar i nogen gjæld til
Schack, svarer Bjørnson i et brev: "Ja, jeg
har læst og været svært optat af Schacks
«Fantasterne». Der kan efter denne udtalelse neppe
være tvil om, at læsning af dette verk, som
ogsaa «danner et af merkeskjellene i den danske
literaturs udvikling» 1, bidrog sit til, at Arne blev
gjenfødt i en ny skikkelse. Fra at være en ægte
norsk repræsentant for den heine’ske ironi blev
Arne i 1858 forvandlet til en langt naivere,
sartere og mere lyrisk romantiker, som
drømmer sig bort fra hjemmets og hverdagslivets
pligter, indtil han gjennem en haard kamp med
sig selv og ved kjærlighedens hjælp lærer at
bøie sin romantiske eventyrtrang ind imod
hjemmets og hverdagens yrke.
For at forstaa denne Arnes forvandling maa
vi erindre, at Bjørnson nu, i 1858 og 1859, selv
havde brug for en ny Arne-skikkelse, til hjælp
mod sin egen fantasis flyvetrang og
utaalmodighed overfor hverdagslivets baand. Den
omarbeidede udgave af Arne har spillet en lignende
rolle for den forlovede og nygifte Bjørnson som
senere skildringen af fantasi-mennesket professor
Tygesen for den femtiaarige Bjørnson, et kvart
aarhundrede senere. I Arnes skikkelse, som i
professor Tygesens, har Bjørnson taget kritisk
afstand fra det fantasi-menneske, som bodde i
ham selv, og underkastet det en selv-opdragende
1 Dr. Vald. Vedel i Salmonsens konversations-leksikon,
artikelen om Schack.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
