Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
kur. Paa lignende maade, som Henrik Ibsen
senere «holdt dommedag» ikke alene over sine
landsmænd, men ogsaa over det
fantasi-menneske, som bodde i ham, i digtet oin Peer Gynt.
Baade Bjørnson og Ibsen har bekjæmpet det
ensidige fantasiliv i lo vidt adskilte afsnit af sit
liv, — Bjørnson især i «Arne» og «Geografi og
Kjærlighed», Ibsen i Peer Gynt» og
«Vildanden». Begge har øiensynlig, ligesom Schack og
Kierkegaard (i Enten-Eller») kjæmpet mod en
svaghed, som fulgte med deres egen profession. Det
er dette element af selv-oplevelse, som betinger
den psykologiske dybde ogsaa i de to norske
digteres fremstilling af fantasi-menneskene. Det
originaleste ved Bjørnsons behandling af dette
etiske problem i «Arne er kanske dette, at han
retter sin kritik til lo sider paa én gang. Ifølge
Bjørnson er der to slags virkeligheds-flugt:
fantasi-menneskenes 11 ugt fra arbeids-livets prosa,
som skyldes mangel paa mod til at forvandle
selve denne prosa til poesi; og
arbeids-menne-skenes sky for at gribe det festlige, det poetiske
øieblik og glæde sig ved nuet. Der skal
virkeligheds-mod ogsaa til dette sidste, — til nu og
da at rykke helt ud med sin livsglæde og tage
frem al sin rigdom istedenfor al gjemme den
paa kistebunden, som Ingerid Slettens hue. De
ensidige æsthetikere vil leve et evigt fest-liv, de
ensidige arbeids-mennesker tør aldrig holde fest,
men opsætter til en tid, som ikke kommer. Ved
at rette kritiken paa én gang mod begge disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
