Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
ensidigheder har Bjørnson givet et vel saa
træffende billede af det norske folk, som Ibsen i
«Peer Gynt». Bjørnson vender tilbage til den
samme modsætning i «Fiskerjenten», i kontrasten
mellem heltinden og pietisterne, som undertiden
gjør arbeidet til et fængsel. I en noget anden
form vender de to typer tilbage i modsætningen
mellem Tygesen og Turman, den første efter
Bjørnson selv og Jonas Lie som modeller, den
sidste efter Bjørnsons gode ven, overlærer Knud
Knudsen.
Visen om Ingerid Sletten, som er en af
Bjørnsons ypperste ballader, synges af en
gammel ensom arbeids-mand ved navn
Oplands-Knut. Til denne skikkelse, som til Nils
skrædder og Arne selv, bar Bjørnson benyttet levende
model, efter hvad han selv har meddelt.
Modellen til Nils skrædder var en skomager M-re
fra Trondhjem, oprindelig en usædvanlig spræk
kar: modellen til Oplands-Knut var en gammel
tungsindig arbeider fra Oplandene, som hjemme
paa Næssets prestegaard stod hele sommeren for
sig selv og brød op ager. Bjørnson har ved at
lægge ham Ingerids vise i munden øiensynlig
villet antyde mandens forhistorie: en trofast
venten paa en kjærligheds-lykke, som aldrig
kom. Spiren til selve digtet var forresten, ifølge
Bjørnson, et mislykket udkast til en fortælling
af Clemens Petersen om «Trofasthed». Bjørnson
tænkte selv paa at skrive en fortælling om dette
emne. Han var dengang sterkt optaget af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
