Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395’
bladet» og dets meningsfæller til at begribe, at
Johan Sverdrups tanke med den saakaldte
«voteringstvang» var en ganske rimelig og
naturlig ting for alle dem, som trodde paa nytten af
politiske partier. Hvor det gjaldt de vigtigste
programspørsmaal, «burde storthingets
medlemmer jo egentlig være bundet til at stemme af
sine egne vælgere, hvis vort politiske liv var mere
udviklet». Saa skrev Bjørnson i «Aftenbladet».
I en anden artikel hævdede han, at en
partiorganisation bl. a. har den fordel, at «staten
forskaanes for enkeltmands vimsede
ængstelighed for at faa med hvert mindste gran af sin
overbevisning», hvilket ofte er at ligne med
den, der vil stanse et helt tog for at faa en
knappenaal op». — I en senere artikel henviser
Bjørnson til selve erfaringens vidnesbyrd,
nemlig udfaldet af storthingets afstemning om den
vigtigste af alle Beformforeningens programsager:
ordningen af forholdet mellem by- og
land-repræsentanter. Før denne sags behandling i
storthinget holdt Reform foren i ngen et møde for
lukkede døre, hvor man enedes om at stemme
for Schweigaards forslag for at være viss paa at
opnaa det, som var hovedsagen. I denne store
sag var der mange særmeninger og mange veie
at gaa. Bjørnson hævder, at det væsentlig
skyldtes Reformforeningen, at man inden folkepartiet
blev enig om at ordne sig om et eneste forslag
for at faa noget gjennemført». Og han tilføier:
«Sæt 1111, at hver mand, som «Morgenbladets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
