Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447’
større vegt senere, den franske literatur
overtolden danske.
For at forstaa, hvor haardt og endog «raat»
det nye norske saga-drama maatte virke paa
mange af datidens danske læsere, behøver vi
blot at erindre den milde og nænsomme maade,
hvorpaa Ingemann, den fine og sjælfulde
salmedigter, havde omdigtet den danske
middelalder i sine historiske romaner. Netop af
Ingemann har vi, blandt hans breve til H. C.
Andersen, en interessant udtalelse om Bjørnsons
«Halte-Hulda» fra sommeren 1858. I mai samme
aar havde Ingemann efter læsningen af «Synnøve
Solbakken» skrevet, at Bjørnson «synes at skulle
bane sig en ny, norsk fjeldsti blandt de mange
brede landeveie i poesien, naar kun ikke
saga-gjenfødelses-ideen gjør ham til manierist». Men
to maaneder senere skriver han: «B. Bjørnsons
«Halte-Hulda» synes mig aldeles mislykket; han
er, som jeg befrygtede, bleven manierist, og i
ensidig bestræben efter . . . den ravnorske
indesluttethed og sammentrænglhed næsten
ufor-staaelig, medens han vel neppe heller i vor tid
vil finde stor sympathi for sagatidens skumle
frændehævn og mordbrandshistorier» . . .
Der var dog i det mindste enkelte, som
endog paa denne tid satte pris paa Bjørnsons
«Halte-Hulda», foruden Clemens Petersen,
hvis dom tidligere er omtalt. Straks stykket
udkom, og før nogen dansk kritiker endnu
havde vist veien, rykkede dr. G. V. Lyng, filo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
