Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448’
sofen, ud i «Christiania-Posten» for 25de april
1858 (samme dag som «Hærmændene» udkom
i trykken) med en anmeldelse. «Der er» —
siger Lyng — «visselig ingen, ialfald af vore
nuværende digtere, der med saadan dybde,
klarhed og sikkerhed har fattet vort folks nationale
eiendommelighed og givet den en kunstnerisk
form som hr. Bjørnson. «Synnøve Solbakken»
gjorde derfor en overordentlig lykke, og det nys
udkomne drama «Halte-Hulda» kan neppe siges
at staa tilbage for hint.» I modsætning til Vinje
og andre, som satte Scribe over alle ny-norske
dramatikere, hævder Lyng Bjørnsons
overlegenhed som psykologisk menneskeskildrer. Hos
Scribe «blive personlighederne tildels blotte
midler for handlingen og tabe saaledes sin
dybde og sin uendelige frihed ... og sin magt
til at skabe virkeligheden ud af sig selv. Dette
som mangler Scribe, personlighedens rigdoms
dyb . . ., dens heroen paa sig selv, er i høi
grad tilstede hos Bjørnson, og netop derfor er
han en saa national digter.» Dog har det
nationale element hos Bjørnson «maaske endnu
tilbage at hæve sig til . . . en hel, gjennemført,
storartet livsanskuelse».
I Danmark blev Clemens Petersens varme
forsvar for «Halte-Hulda» mere end opveiet ved
Goldschmidts affeiende kritik, som forresten
støttede sig til en temmelig haarkogt theori.
Verdens tre hovedracer» — siger Goldschmidt —,
«den germaniske, den græske og den hebraiske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
