Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459’
gaar, havde man i 1*60, dengang Vinje fandt
det saa urimeligt, at de skulde kunne fødes i
Norge, endnu ingen almindelig forestilling om
mathematikeren Abels geni; og hans efterfølger
i genialitet, Sophus Lie, var først aaret i
forveien (1859) blit student. Heller ikke
Wergelands storhed var dengang fuldt vurderet, —
ialfald ikke inden Vinjes og Hotten-Hansens
kreds.
Mest betegnende for Vinjes forringende syn
paa den fremblomstrende nye norske
menneskeskildring i disse hans trængselens aar er
bedømmelsen af Bjørnsons «Arne», — en kritik, som
det ligger nærmest at tage med i denne
sammenhæng. At Bjørnson havde tillagt sine unge
bønder adskillige træk, som viser, at hans
modeller fra Romsdalen var vokset videre som
legemliggjørelser af digterens egen livstrang,
delte blir for Vinje et bevis paa, at Bjørnson
ikke kunde skildre de norske bønder. Den store
beundring, som især «Synnøve Solbakken» havde
vakt baade i Norge og Danmark, blev af Vinje
betegnet som en galskab og en «Bjørnerus». Den
llaaende og flængende kritik af «Arne» havde
forresten en vdre foranledning. Bjørnson, som
i studenterdagene havde taget mangt et
rygge-tag med Vinje og stundom endog sat ham paa
dør, naar hans kynisme og «kallflir» syntes at
gaa for vidt, skal i 1859 under en samtale med
Vinje (som formodentlig har ærtet ham) have
truet med juling, hvis Vinje ikke skrev skikkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
