Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460’
om «Arne». Saa fortæller Vinje selv. Men
dette gik jo, endog som spøg betragtet, for vidt.
Nu maatte der netop skrives uskikkelig om
«Arne». For sin honnørs skyld maatte Vinje
denne gang være uskaansom eller endog
grusom. I tre fortløbende artikler i «Dølen»
behandles nu «Arne» som en parodi eller
skalkeherming» paa vort nationale stræv og paa den
aandløse, raa realisme. Et saa løierligt produkt
kunde umulig af forfatteren være ment alvorlig.
Den samme form af ironi blev af Vinje senere
anvendt overfor Ibsens Brand», og Ibsen
kvitterede for modtagelsen ved at laane sin næste
fantasi-skikkelse, Peer Gynt, enkelte
Vinje-lig-nende træk og vel ogsaa gjennem billedet af
maalstræveren Uhu.
Det var et morsomt paafund af Vinje, naar
han nu engang skulde hevne sig paa Bjørnson,
at rose fortællingen om Arne som en parodi i
lighed med Wessels «Kjærlighed uden strømper».
Og begyndelsen af artikelen i det mindste virker
endnu overraskende og aandfuldt. Men fortsat
gjennem tre numre blir ironien møjsommelig og
anstrengt, og man ser ogsaa, at han selv tilslut
blev træt af den. Foruden den nævnte ironiske
ros har han næsten ikke andet godt at sige om
«Arne», end at sangen «Over de høie fjelde og
enkelte stev paa norsk er «nokso gode og
hug-varme, men enno utan djupa tankar og bjarte
billæti, som er det sanne diktarmerki . Vinje
lader, som om han ogsaa i denne mangel linder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
