Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
495’
disse ting, som blev nedskrevet, øste han ud
en mængde idéer og planer» . .
Hermed stemmer det godt overens, at «Ja
vi elsker dette landet» med Nordraaks melodi
først blev sunget offentlig af et kor paa 24
mand af Kristiania sangforeninger (hvoriblandt
12 studenter) under anførsel af Joh. D. Behrens
ved en middag i Eidsvoldsbygningen den 17de
mai 1864 og samme dags aften af de forenede
sangforeninger ved folkefesten paa Slotsbakken,
hvor Bjørnson holdt talen for dagen. Saa
fortæller skolebestyrer Otto Anderssen i Den
norske studentersangforenings historie (1845—1895).
Folkesang blev teksten og melodien altsaa først
efterat den var — kan man sige — indviet paa
femtiaarsdagen efter den 17de mai 1814.
Nordraaks ven og arvtager Edvard Grieg fortæller (i
«Verdens Gang» 23de april 1900), at Nordraak
selv fik ikke opleve, at melodien blev alles eie
han døde i Berlin 20de mars 1866, endnu ikke
24 aar gammel . «Nordraak anede ikke» —
siger Grieg — «at den skulde blive
nationalsang. Han begeistredes over digtet, og varm
fædrelandsven, som han var, skrev han en dag
i sit hjertes enfold musik til det i form af en
mandskvartet. Den begynder nede i stueetagen
og stiger tilveirs til den høieste kvist. Hvem
der ikke kan greie sig deroppe, maa gaa ned
igjen og fortsætte i stuen en oktav lavere . . .
Den er saa uendelig betagende, fordi den træffer
digtets rørelser paa en prik.» Om Nordraaks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
