Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496’
musik i det hele tilføier Grieg: «Lyt til hans
haarde, vilde molklang, — til hans bløde,
yndefulde durklang! Denne nye blanding af blødt
og haardt finder jeg igjen i Bjørnsons digtning
. . . Rikard Xordraak var et foraarsmenneske,
som levede og døde med en glødende tro paa
Norges fremtid. Denne tro overfører han endnu
den dag idag paa os gjennem sine nationale
toner.»
At melodien til «Ja vi elsker» først blev
harmoniseret som kvartetsang, — denne Edv.
Griegs erindring stemmer med, hvad oberst J.
N. Hertzberg meddeler i «Aftenposten» (for 27de
mai 1905): «En dag paa forsommeren —
saavidt jeg nu erindrer, i 1861 eller 1862 —
varslede Nordraak kvartetten (eller rettere kvintetten:
fem unge officerer, hvem han stadig instruerede,
hvoriblandt Hertzberg selv) til møde bos sig;
for han havde netop komponeret og nodefæstet
tre nye sange, nemlig «Kaares sang», «Brede
seil over Nordsjø gaar» og «Ja vi elsker dette
landet». Denne sidste sang blev da paa
staaende lod instrueret og sunget. Vor
enstemmige dom var: «Den vil gjøre lykke,
hvadenten den synges af én stemme, fem stemmer
eller tusener. Kvartettens enthusiasme lod til
at overraske Rikard noget; «melodien var jo
ganske enkel og uden fraser». «Ja vi elsker»
blev derpaa afsunget som firestemmig korsang
af den nævnte kvintet, forsterket med en
dobbeltkvartet af kadetter, i en soirée i Militære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
