Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
523’
«Lcd flodens böljor kring som tamda undersåter,
och inom Sverges grans eröfra Finland åter.»
Men det samme digt, som indeholder linjen
«Blif åter, Svea folk, blif åter, hvad du varit»,
indeholder ogsaa drømme om ny berømmelig krig.
Denne krigs-romantik førte de forenede rigers
udenrigspolitik ind paa en farlig afvei i 1855,
som tidligere er berørt.
Man kan ligefrem sige, at statholderstriden
i 1859 og 1860 var den norske
selvstændighedstrangs mest karakteristiske sammenstød med de
mægtige svenske overklassers romantik. Især
af debatterne paa riddarhuset kan vi se, at
Norge stod som det land, der manglede store
krigs-minder. Et medlem af det svenske
riddar-hus, kaptein M. Brakel, udraabte under debatten
den 23de mars 1860: «Havde Norge havt en
Gustav Adolf, en Torstenson, en Karl den
tolvte, havde dets navn ligesom vort gaaet
seirende frem i historien, saa vilde ingen svensk
mand frakjende det retten til at staa foran os.
Nu er det imidlertid ikke saaledes, og derfor
maa Norge betragtes som et akcessorium til
Sverige.»
Allerede under Krimkrigen havde svenske
mænd, i den svenske og delvis ogsaa i den
udenlandske presse, gjort den mening gjældende,
at «en bondestat som Norge» var en abnormitet
som selvstændigt rige, og at Norge som en
provins burde underlægges Sverige. (Se en mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
