Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sions-sagen til at gjennemføre den store
repræsentations-reform, i 1865. I Sverige som i
Norge afgav den tinionelle rivning og gnidning
en drivkraft, som blev nyttet til at fremdrive
indre reformer. Denne kjendsgjerning vil vel
for begge folk være det mest forsonende minde
fra vor lange unionelle strid. Mindes vil del
vel ogsaa, at den overfor Sverige mest fritalende
nordmand, Bjørnstjerne Bjørnson, ogsaa har
været den af alle betydelige norske politikere,
som har næret den varmeste sympathi og
beundring overfor det svenske folk og vundet flest
inderlige venner i Sverige.
Det har hidtil neppe været paaagtet,
hvorledes Bjørnsons personlige oplevelser i denne
kamp-vinter ligger til grund ikke alene for
mange afsnit af fortællingen om en glad gut,
men ogsaa for det første udkast til «Arnljot
(i e 11 i li e» og hele den nye ra’kke af
sagaskikkelser, som i de følgende aar vaagnede til
nyt liv i Bjørnsons fantasi.
Bjørnson har mundtlig meddelt, at det
stykke af «Arnljot Gelline», som bærer
overskriften «Paa vinter-tinget» (anden sang i
det i 1870 offentliggjorte verk), blev skrevet i
løbet af vinteren 1859 til 60, oppe paa gaarden
Breidablik, som dengang laa udenfor hven og
tilhørte gamle Hellberg, hos hvem Bjørnson
bodde til leie. «Breidablik» er nu havnefoged
Bassøes gaard i Akersbakken. Selve den
naturskildring, som aabner sangen om vinter-thinget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
