Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
digtede denne enkle og skjønne fortælling om
en kjærlighed, som holder stand i en række af
lange arbejdsaar og er viss paa, at den vil seire
tilslut.
Øivinds kjærlighed til Marit er den
stridbare kjærlighed, som ikke viger unda for
nogen modstand. I modsætning til Arne er han
en modig og munter elsker, som tør holde
stævnemode med sin hjertenskjær midt paa
lvse dagen, i middagshvilen, og tør møde op
overalt i bygden, hvor der er fest, og danse
med hende for alles øine. Del er snakket og
bagtalelsen, som maa gjemme sig og blive
skamfuld ved at se deres lykke. Fortællingen 0111
«en glad gut« afslutter og afrunder den række,
som begyndte med Tore Næssets djærve og
«farlige frieri fra theaterslagets dage.
Bjørnsons fortællinger, fra Et farligt frieri»
lige til «Fiskerjenten» og Brudeslåtten», handler
i grunden alle 0111 den samme helt. i
mangfoldige skikkelser. Det er overalt, kunde man
fristes til at sige, Norge, som er helten, — det
unge Norge, ikke tænkt som en masse, men i
form af enkelte mennesker, som kjæmper en
lignende kamp. Et helt folks nationale
ærgjerrighed og livstrang klinger som et usynligt og
dæmpet kor gjennem disse fortællinger. Jo mere
man fordyber sig i dem, desto mere vil man
se, at ved siden af at være uforgjængelig
digtning er de paa en maade ogsaa historiske
fortællinger, — billeder af de sjælelige grund-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
