Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
kræfter, som har frembragt Norges gjenreisning
som selvstændig nation. Intet folk har en
skjønnere eller mere eiendommelig form af
historieskrivning.
Tore Næsset i <Et farligt frieri» var i
temperament beslegtet med det unge Norge i
theater-striden; drivkraften i fortællingen og i
virkeligheden var den samme. Thorbjørn i «Synnøve
Solbakken» var et andet hillede af det samme
slegtled, ærgjerrigheden og kappelysten, som
gjennem lidelse lærer al tilgive sin fiende og
overvinde alt had. Bjørnson selv og hans
kampfæller trængte til at gjennemgaa denne
opdragende proces. Arne repræsenterer den del af
det unge Norge, som finder det for smaat og
for trykkende trangt herhjemme og mangen
gang er fristet til at søge et andet og større
fædreland, men som gjennem kjærlighed og
fromhed lærer at linde Norge stort nok, naar
vi selv kan bringe det til at vokse. Men
Øivind er den, som faar lov til at reise
hjemmefra for at lære tidens nye viden og komme
hjem med den til bygden, — ligesom Bjørnson
selv nu søgte reisestipendium for at drage ud i
verden og lære noget, som han senere kunde
bringe hjem til Norge. Her, som ellers hos
Bjørnson, er der en merkelig overensstemmelse
mellem digtning og liv.
Alle tre helte, Thorbjørn, Arne og Øivind,
trænger kjærlighedens hjælp for at tæmme sin
ærgjerrighed, eller udvide den, fra selvisk trang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
