Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
til at være nummer én, til en ærgjerrighed, som
omspænder familje og fædreland. Den
kjærlig-hedsfvldte ærgjerrighed, ærgjerrigheden for
Norge, ilet er denne drivkraft, som hos
Bjørnson ligger til grund, og som han uvilkaarlig
opøver i sin fantasi-leg.
Ærgjerrigheden paa Norges vegne har i
Bjørnsons lyrik foruden svaret til talerne paa
det svenske riddarhus ogsaa afsat et andet
herligt mindesmerke over denne vinters kampe:
Øivinds sang: «Løft dit hoved, du raske gut».
Dette digt blev trykt i det trettende og foreløbig
afsluttende kapitel. Det fortælles her, hvorledes
Øivind i tre aar oparbeidede et stykke jord,
som han fik bygslet til billig pris, og som han
ved hjælp af «nyere, lettere arbeidsredskaber»
omdannede til et mønsterbrug. Skolelæreren
faar gamle Ole Nordistuen til at tage det i
øie-syn: men den gamle finder, at «de nye greierne
alligevel bare er juks. Dette krænkede Øivind
mere, end han selv vilde tilstaa . . . Nu var
intet middel tilovers for ham uden det at vente.
Han talte til skolemesteren, og det var ikke frit
for. at han klagede over sin stilling. Da sa’
denne ham kort og godt, at dette var hans
prøvetid; bestod han den, gav han godt haab
for livet, men derfor skulde han ogsaa slaa sig
frem uden hjælp».
Mere skulde ikke til for at gjøre ham
rank i nakken , staar der i den første udgave
af fortællingen. «Der stødte adskillige uheld til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
