Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<>07
som hos Hofacker, noget indtryk af, at den
selviske eller selvgode kappelyst er ond eller
stammer fra den onde. De høitstræbende er
netop de, som har den store drivkraft, men en
kraft, som trænger til at tæmmes eller holdes i
tømme af en modkraft. Bjørnson gjør stadig
den høitstræbende til sin helt, — den som er
ähugamikill» og «kappsamr», en «skörungr
eller et «stormenni», som vore gamle forfædre
sagde. Men ærgjerrighed og kraftig livshunger
er ikke nok. De kan føre til, at man gjennem
lidenskabens utaalmodighed hurtig render sig
fast, — som Arnljot Gelline, da han brænder
Ingigjerds far inde og derved netop mister hende
selv for hele livet; eller som Sigurd Slembe,
der dræber Harald Gille, fordi han forholdt ham
hans plads som konge, og derved for altid
umuliggjør sig selv som Norges konge.
Hvad den unge Bjørnson især havde brug
for i Hofaekers forkyndelse, var en modvegt
inod den vældige ærgjerrighedens og
stridbar-liedens drivkraft, som han selv havde saa god
raad paa. Denne modvegt, som Bjørnson i en
række af aar fandt i kristendommen, var
selvhengivelsen til Gud, lig Arnljots til kong Olav.
Kristendommen var for den unge Bjørnson
væsentlig, hvad den havde været for germanerne,
da de modtog den nye tro,— altsaa
angelsaksernes og de gamle nordboeres kristendom.
Inderlig tilknytning til Gud som til en høvding
folet stort krigerfølge, vennedrotten , som angel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
