Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
i den henseende, er sandt, men jeg vet ogsaa, at det
samme medlem ved en senere replik viste, at man hadde
opfattet ham for strengt. Men selv om et enkelt
medlem hadde uttalt en saadan anskuelse’,
saa vet det vel underrettede «Morgenblad» like saa godt
som jeg, at foreningen ingensinde har approbert den.»
Det andet aktstykke, som viser stortingsbøndernes
stemning i denne sak, er en noget senere i «Morgen»
bladet» (for 1860, nr. 36) offentliggjort erklæring fra 21
medlemmer av Reformforeningen. De bevidner høitidelig,
at det aldrig har været foreningens tanke, at majoritetens
stemmegivning skulde være bindende for minoriteten.
«Kun et enkelt medlem hadde uttalt sig paa en maate,
som hadde git anledning til denne beskyldning.»
To ting fremgaar av disse aktstykker med fuld sikker»
het: at Johan Sverdrup ved en for ham irriterende mangel paa
politisk logik hadde latt sig henrive til et for bonde»
repræsentanternes stolthet støtende uttryk for sin opfat»
ning av den nye partidisciplin. For det andet: at Ueland
og stortingets bønder endnu ikke var politisk opøvet nok
til at turde gaa med paa nogensomhelst fast parti»
disciplin. Saadanne uttryk som «indpiskning» og «ind»
piskere» (Whips), som i England ved denne tid og
allerede før antagelig var gaat over fra politiske ukvems»
ord — oprindelig laant fra jagtsproget — til spøkefulde
betegnelser uten saarende brod, den slags uttryk vilde i
Norge i slutningen av 1850»aarene ha skurret frygtelig i
stortingsmænds øren. Hverken Johan Sverdrup eller stor»
tingsbønderne var endnu fuldt modne for en paa een
gang modig og taktfuld bruk av dette vældige politiske
redskap, en fast partiorganisation.
Det var ikke mindst den nye unions»strid efter midten
av 1860»aarene, som fremskyndet en saadan modning. Men
at en virkelig partiorganisation efter engelsk mønster var
planlagt og i nogen grad prøvet allerede i 1859 og 1860,
og at lederne allerede da maatte betale de nødvendige
lærepenger, blev senere av uvurderlig nytte, netop i en
for Norges skjæbne avgjørende strid. Derfor har denne
meningskamp om den første grundlæggelse av et norsk
politisk reformparti, med bestemt formulert program, en
ikke ringe historisk interesse. Denne strid var desuten
den første store offentlige meningskamp i Norge siden
1 Uthævet her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
