Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
vera karl, og me ero for arme husmenn til den kostnaden».
Han er bange, landet er for fattig til at føde store tanker
og store mænd. Under ellers like vilkaar «maa talet paa
tankar i eit land svara til talet paa hermenn og kanonur».
Tanken er en dyr soldat, tilføier Vinje morsomt. Men det
aandfuldeste sted i artikelen er vel det, hvori han i et
pragtfuldt billede beviser det umulige eller mildest talt
upassende i at en stor mand fødes i et litet samfund:
«Ein stor mann i eit litit land er som den sitjande Jupiter
i templet, som vilde hava brotit taket upp, um han hadde
reist seg af stolen. Tenkja seg den galskapen, at ein
mann som Shakespeare skulde skriva i eit land som dette!
Det er bakvendt nok, at ein mann som P. A. Munch
skal skriva her. — Slike smaariki ero berre for faste teneste»
folk.» Et andet sted heter det: «Slike smaariki maa berge
seg som husmanskjyri.»
I striden om den nye menneskeskildring, likesom stri»
den om Reformforeningen, er det paa en maate Vinjes
stemme som klinger over alle andre, giennem den kyniske
og fantasifulde overdrivelse. Det er ogsaa denne gang
han, hvis tanker gjør de kaateste hallingkast. Vinje minder
os stundom om de aandfulde og tungsindige narre hos
Shakespeare, hvis repliker og sange staar i en eiendommen
lig virkningsfuld motsætning til det alvorsfulde kampspil.
Uten tvil var der noget sandt i den tanke at et stort
og mægtig kulturomraade er en betingelse for at der kan
vokse frem en stor kultur. Men Vinje og de andre mis»
trøstige glemte at en enkelt nation danner ikke nogen kul»
turkreds for sig selv. Det nye Norge, likesom det gamle,
hørte med til en europæisk kulturkreds. Om talent og
geni skal faa utfolde sig, beror ikke paa en stats størrelse
og rigdom i og for sig, men paa hvad adgang den yder
sine sønner og døtre til at indvies i verdenskulturen
og bygge videre paa dens vældige forarbeide.
Det mistrøstige syn paa den nye norske kultur stod
vel for en del i sammenhæng med en romantisk opfatning
av begreperne nation og national kultur. Man tænkte sig
ikke sjelden en nation som en selvstændig «organisme», et
«folke»individ», besjælet av en høist særegen «folke»aand»
(Volksgeist), som likefrem avspeilet sig i sproget, — et
mest mulig egenartet sprog! Ved paa den maate at tænke i
billeder overdrev man i høi grad den enkelte nations indre
samhørighet og samliv, mens man undervurderte de euro»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
