Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
var i opløsning, og studerer denne bondestand som en
merkelig fornlevning, med en filosofs interesse, mens den
unge Bjørnson ser paa den norske bonde — især ung«
dommen — som det folkefærd, der netop nu var i op«
sving og stod for ham som bærer av Norges fremtid.
Derav forskjellen mellem den, trods alle tragiske episoder,
lyse grundstemning hos Bjørnson og den fremtrædende
mørke kolorit hos Auerbach. Den tyske kritiker Julian
Schmidt uttalte ved denne tid: «Auerbach viser landlivet
... i sin indre spaltning og opløsning. Utbyttet derved
blir ikke nogen forhøiet livsglæde, men en skarpere sans
for det karakteristiske.» Hans fortællinger «er at regne
som studiebøker, fraregnet enkelte udmerkede frembrin«
geiser».
Men foruten at Bjørnson sandsynligvis har lært noget
av Auerbach i sit kritiske syn paa storbønder, i «En glad
gut» og «Faderen», er der en av de allerypperste episoder
i «En glad gut», som vel maa antages at være byg«
get paa Auerbachs forarbeide Bjørnsons vidunderlig
gripende fortælling om arvestriden mellem Baard skole«
mester og hans bror synes at være en fri og genial om«
digtning av Auerbachs novelle «Die feindlichen Brüder».
Ganske visst er det mulig, at en lignende fortælling om
en arvetvist mellem brødre (som selvfølgelig forekom
hyppig ogsaa i Norge) vil kunne findes blandt norske
folke«traditioner. Eller Bjørnson kan ha hørt Auerbachs
novelle mundtlig fortalt uten selv at ha læst den. Saa«
vidt han erindrer, læste han den først senere og
fandt den da saa god, at den ikke hadde behøvd at om«
digtes.
Hvis Bjørnson — hvad der vel er det sandsynlige —
har hørt en eller anden av sine venner gjenfortælle det
av Auerbach antagelig i Schwarzwald fundne frasagn om
en arvestrid mellem to brødre paa en auktion, — da er
fortællingen om Baard skolemester og hans bror et nyt
vidnesbyrd om, at nogen av de mesterligste digterverker
blir til derved, at den ene digter arbeider videre paa en
ældre forfatters grundlag. Paa denne maate var det, at
de græske epikere og tragikere og i nyere tid navnlig
Shakespeare naadde saa vidunderlig høit.1
1 I det danske maanedsskrift «Aftenlæsning» for aar 1860 (saavidt
jeg kan se, i februar) blev Auerbachs novelle trykt under navn av
«Broderhad». Imidlertid hadde Bjørnson offentliggjort sin skildring
21 — Collin: Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
