Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
ringer, som lægges til, hvad vi før eier. Løfter høiere op
end vi før stod. Undertiden gir det ny evne, undertiden
redder det os. Ja, det kan hænde, at det efter at ha knust
os, hjælper til at gjøre os rankere. Jeg synes, jeg kan se
paa folk, at de har undergaat de store indtryk, — og især,
at de ikke har undergaat dem At der aldrig har været
gjort indsnit i deres raa eller dovne selvsikkerhet, at de
aldrig har været gjennemrislet av beundringens selvløse
glæde, og saaledes ikke er blit en godt præparert plate
for nye billeder.
Paa dampskibet nedover fra Genua til Civita Vecchia
blev jeg ven med en ung arkitekt fra Würtemberg, som
ogsaa reiste paa stipendium til Rom. Han hadde med en
ny kunsthistorie (jeg tror Vischers), som vi bladet i. Han
var mig ogsaa siden til megen belærelse og end mere hans
bok, som jeg fik laane. Jeg gaar ut fra, at han aldrig
siden har glemt mit forfærdede aasyn, da han sa mig, at
marmordomen i Milano var et rørsammen, en bastard av
to kunstarter, som ingen kunstkjender hadde respekt for —
og viste mig det samme i boken!
Jeg kom til Rom julekvelden og fik ved Philip Weil»
bachs hjælp, som var kommet før mig, værelse samme
dag paa det øverste hjørne av piazza Barberini, det mot
Capuzinerklostret. Mezzaninetagen ut mot torvet var min
bolig; første vinteren var jeg der alene, næste med min
hustru og vor ældste søn. For en lykkelig tid!
Vi hadde en vakker julekveld i skandinavisk forening.
Jeg var saa heldig i en skaaltale at bringe P. A. Munch,
som var der med hele sin familie, en hilsen fra Norge,
som gjorde ham og dem til vore venner for hele livet.
Han hører til mine store indtryk fra Rom. Men først de
romerske!
Jeg vaagnet sent juledagsmorgen. Klokkeklangen hadde
ikke vækket mig; men nu hørte jeg den og skyndte mig
at faa et vindu op, — og da blev klokkeklangen øredøvende.
Rom hadde jo tre hundre kirker. Alle klokkerne naadde
jo ikke hit; men nok til at himlen var fuld av malm og
byen festlig underlagt
Like nede ved porten paa vort hus hadde en frugt»
handler sine kurve og bød mig appelsiner. Vi kom i han»
del, han hev sine appelsiner op til mig og jeg mine ba»
jocchi ned til ham. Mens jeg nu stod der i skjorten og
spiste appelsiner den tonestormende juledagsmorgen, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
