Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
menneskeskildrings utvikling i retning av problem=digtning skyldes
kanhænde ham mere end nogen anden enkelt fremmed forfatter. Stor
er i det hele den gjæld hvori vor nymorske literatur staar til den
danske. Dette er et indtryk som befæstes ved læsning av Valborg
Erichsens og Harald B e y e r s talentfulde arbeider («Søren Kierke«
gaards betydning for norsk aandsliv»; begge avhandlinger, som i
teksten nævnt, trykt i «Edda» for iaar).
Hvad der efter min opfatning ikke kommer klart nok frem i disse
lærerike og ofte saa klartskuende studier er dette at Søren Kierkes
gaards samtid og nærmeste efterlid begik en skjæbnesvanger feil ved
ikke at holde disse to fakta ut fra hinanden: at han var en literær
begavelse av høi rang, men at hans syn paa religionen blev mere og
mere et sjælesykt menneskes groteskt torfeilede forsøk paa at
gjenskape den oprindelige kristendom. Det var et forsøk som i motsæt«
ning til enkelte særlingers drøm om at konstruere et perpetuum
mobile kunde kaldes et forsøk paa at skape et perpetuum
immobile. I den række av ni stridsskrifter, under titelen «Øieblikket»,
som avsluttet hans løpebane, anfalder han Danmarks prester med de
værste skjældsord, fordi de — skjønt de har «avlagt ed paa det Nye
Testamente» — allikevel stifter familie, avler barn og vil ha et godt
økonomisk utkomme, ja kanhænde endog vil «gjøre karriere» og vinde
borgerlig anseelse, — istedenfor at hate sig selv og sin far og mor,
bror og søster, isolere sig fra denne ondskapens verden og leve hver
enkelt for sig, alene for sin evige frelse. Hvad det kom an paa.
var at «lide for sandhet», ved frivillig at utsætte sig for at bli
foragtet, bespottet og bespyttet i dette liv for at vinde evig lykke
hinsides.
«Himmelsnøklen» er for Kierkegaard kampropet Enten—Eller! Ens
ten et liv for nydelsen og glæden i det forsvindende korte jordeliv
eller et hinsidig liv i evig. grænseløs lykke. Dualismen her og
hisset blir av Kierkegaard, især mot slutten av hans liv, gjennem«
ført med en til sindssvakhet grænsende blind logik. Det er som om
alene denne simple beregning faar plads i synsfeltet: at naar man har
valget mellem en uhyre kort, tilmed ufuldstændig og utryg lyksalighet
her og en grænseløst lang og absolut fuldkommen lyksalighet hisset,
da maatte man være gal for ikke at vælge den sidste. Kort før Shake«
speares tid uttalte Sir Nicholas Bacon i det engelske parlament for»
sikringssvæsenets første grundprincip i disse ord: «Er det ikke en
klok kjøbmands sak i ethvert risikabelt foretagende at gi avkald paa
en brøkdel for at faa hele resten forsikret?» Denne enkle sandhet er
hvad man kunde kalde «metoden» eller det fornuftige i Søren Kierke«
gaards religiøse galskap Den egoistiske beregning at det for hver
enkelt er uendelig meget bedre at lide hvilkesomhelst savn og endog
kvaler i nogen faa aar her paa jorden end at lide evig pine i helvede,
er i sig selv indlysende rigtig. Men galskapen bestod i at han. Søren
Kierkegaard, den høit oplyste filosof og teolog, som allerede fra sin
ungdom hadde hat mange religiøse tvil, tilslut blev staaende ved et
saa barbarisk, for ikke at si gudsbespottende gudsbegrep og ikke en=
gang indrømmet sine motstandere, prester og andre av datidens «kristne»,
den mulighet at de ikke med sin bedste vilje var istand til at tro fast
nok paa en saadan guddom og anlægge hele sit liv efter en saa plump
beregning. I forretningslivet kunde Søren Kierkegaards far, den drifs
tige, nøisomme og nøjeregnende hosekræmmer, med en viss ret vælge
at finde sig i mange savn og megen møie for at sikre sig og sine barn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
