Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Hvad ikke Du tør ane,
„det venter Dig engang!
„Hvad Yndigt og hvad Elskeligt
„et Hjærte ønske kan,
„det vorde skal Dit Eje,
„Du lyksalige Mand!“ —
Da hæved han sit Øje —
men gjennem Taarens Daab,
jeg syntes dog, jeg skimted
et lille Glimt af Haab;
og glad og kvik jeg svang mig
over Land, over Sø;
thi, ak, min Længsel stunded
til Sjællands rige Ø.
Jeg fløj til Dyrehaven,
jeg fløj til Gyldenlund,
jeg troede, der mig vented
min højtelskede Hun.
Da fløjted det — da lokked det —
da voved jeg mig nær —
og saa blev jeg da fanget,
saa jeg nu sidder her!
Han tav — men for Profeten
jeg Løsepengen gav
og aabned ret med Vellyst
den Levendes Grav.
Et Øjeblik paa Haanden mig
han sang sit: „Tak! Farvel!“
og foer saa glad mod Himlen
som en frifunden Sjæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
