Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvem mon ham ænser,
ham og hans Papirer,
selv dem, der smykked’ er med Hjort-Gevirer1)®.
Som Slutsten paa hans sorgerlige Forhold kom saa
hans Følelse af Svaghed, baade hans egen og hans
Families. Han fryser altid2), en Følge af hans Alder;
„er det ikke fatalt at fele Alderdommen?" siger han3).
„ Jeg sporer den saa tydeligt baade i Sind og Skind;
jeg gaaer f. Ex. nu saa besværligt.
For var mig Fodens Fjed saa kjækt og fast og spændigt,
nu kryber, kravler jeg som Kat paa Kant af Muren;
og, naar engang i Kvæld mig kalder Dødningluren,
jeg selv det sidste dybe Skridt gjør ubehændigt.
Han klager over4), at der er saa tyst og stille paa
Alderdommens Vej;
der kvidrer ingen Fugle,
der smiler ingen Vaar,
og kun den tunge Ugle
med Vingen sagte slaaer.
Den gjør dog Hvad den ævner,
den tier med sit Hyl,
og i Ruinens Revner
den søger sit Asyl.
Han seer tilbage paa sit Liv og siger5):
Min Tanke fløj saa fage
at se de Dage, som hengik,
men hurtigt kom tilbage
den atter med nedslagne Blik;
de ligned ikke disse,
jeg ligned ej mig selv engang,
saa det blev mig det Visse,
at det var ude med min Sang.
J) Christian Richardt: „Vaar og Høst®, S. 99. 2) Breve fra og
til C.W., S. 191. 8) Smsteds, S. 204—5. 4) En Saml. Vers S. 53.
B) Sml. Digtn. X, S. 31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
