Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Børne-Skolen. 229
daarligt Latin, og man mærker det tydelig paa hans Gjen-
givelse af Luthers Skrift om dette Æmne, med hvor stor
Glæde han har grebet denne Udtalelse af helt nye Skole-
tanker.
Luther havde allerede 1520 behandlet Skolesagen i
sit glødende Skrift »til Tysklands kristelige Adel«. - Det
var, da Dr. Eck just var vendt tilbage fra Rom, forsynet
med en Bandbulle imod ham, at han deri tog Bladet fra
Munden og med aaben og drøj Frimodighed blottede Tidens
og Kirkens mange og store Brøst, saa han afgjørende brød
med Romer-Hoffet, som han hidtil ydmyg havde under-
kastet sig. I dette Skrift behandlede han, ved Siden af
mange andre Spørgsmaal, ogsaa Universiteternes og Skolernes
elendige Tilstand, og han havde indstændig bedet Herrerne
at raade Bod paa den Forsømmelighed, der nu saa lang
en Tid var vist imod Ungdommens bedre Undervisning.
Da det ikke syntes at frugte, udsendte han fire Aar senere
en ny Opfordring, denne Gang stilet til »alle Stæders
Raadsherrer i Tyskland«, til at stifte og holde kristelige
Skoler. Han paamindede dem om, hvor daarlig det stod
til, og at Forandringen, der var foregaaet ved den ny For-
kyndelse af Evangeliet, des værre syntes at have været den
at da Forældrene ikke længer havde Haab om at faa Børn-
ene anbragte i rigt lønnede Embeder, lod de dem slet ingen
Ting lære; men var Børnenes Forældre saa uforstandige
eller vrangvillige, da burde Øvrigheden tage sig af Sagen.
Han fremsatte saa nærmere, hvad han mente der skulde
læres i Skolerne, i Steden for det Skarn, Børnene før havde
været pinte med, og gjendrev den Vildfarelse, at det alene
var »de gejstlige« der skulde have Undervisning, da det
meget mere var nødvendigt, for at det borgerlige Samfund
kunde bestaa og trives, at baade Piger og Drenge blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
