Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 10. Lørdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dronning sit Liv i Gent (1525), et Liv, frugtbart i Selvopofrelse, rigt i
Trofasthed mod Husbond og Overbevisning. – "Der kom aldrig
saa rig en Jomfru til Danmark".
*
Naar Modtagelsen "i Marken" var forbi, blandedes de to
Tog i ét, og afsted gik det nu i rask Fart mod Bryllupsgaarden.
At Brudgommen viste sin Ridefærdighed ved denne Lejlighed var
ganske naturligt, og ikke blot han, men alle de andre Ryttere samt
Forriderne paa Vognhestene fik rig Anledning hertil. Thi ved
Ankomsten til Borgen dundrede Stykkerne Glimt paa Glimt fra
Volde, Taarne og Riddersal. En tæt Krudtrøg hyllede alt i ét,
Vindebro, Karme og stejlende Dyr, medens Luften sitrede Drøn
i Drøn. Under Saadanne Forhold var det mere end blot tom
Høflighed at hjælpe Bruden ud af Vognen.
De løftede Bruden af Karmen ned,
Kongen og Bispen de toge derved[1].
Hvilken Kanonade man kunde stille op ved saadan Lejlighed,
kan ses f. Eks. af Frederik den Andens Indtog med Frøken
Sophia. Han var reden i Marken mod sin Brud paa den gamle
Plads, imellem Roskilde og København. Da de kom til
København, var her opstillet tyve "hele Kartover" paa Runddelen
(Bastionen) ved Vesterport og desforuden paa begge Sider af Porten
over hundrede "Jernstykker", "hvilke alle gik løs udi deres
Indridelse". Under dette øredøvende Spektakel maatte de se at
komme over Stadsgraven ind gennem Porthvælvingen, hvorpaa
de modtoges med Jubel af Hovedstadens Beboere, medens
Instrumentister blæste lystelig fra Kirketaarnene. Men troede de
sig nu i Havn, tog de fejl. Thi næppe naaede de Højbro, førend
Vægteren paa Blaataarn stak en Fane ud, det aftalte Tegn til
Flaaden, som laa samlet om Slotsholmen, og nu gav paa én Gang
hvert Skib glat Lag til begge Sider, "hvilken gruelig Skydning
holdt ved, til Kongen og Herrerne vare opkomne"[2].
Bryllups-Indtog vare meget yndede i det 16de Aarhundrede
saavel i Skandinavien som i Tyskland, Tilsidst fandt Gejstligheden
sig beføjet til at prædike herimod. I et tysk Opbyggelses-Skrift
[1]
Joh. Mathesius: Hochzeitpredigten. (Nürnberg 1584) 4to. Bl. 33 og 34.
[2]
P. H. Resen: Kong Fredericks den Andens Krønicke. S. 264.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0149.html