Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Lørdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Aar 1584 benytter saaledes Forfatteren Biblens Ord om
Isaak: "Han gik hende i Møde paa Marken" til at lægge
Samtiden paa Hjerte, at saadan bar fordum en Rigmands Søn sig ad,
medens Nutidens Udriden og Indtog med mange Heste samt
anden Overdaad "kun skaber en sørgelig Alderdom"[1].
Der var kun Mening i Skikken, forsaavidt Brudgom og Brud
var fra forskellige Egne. Den hørte nærmest hjemme under
Landforhold. Saa vel i Sverige som i Danmark trak imidlertid i det
17de Aarhundrede Skikken ind imod Byerne, idet Adelen mere
og mere foretrak at lade Brylluppet staa her, hvor Festligheden
og Tilskuernes Antal kunde blive større. I samme Grad maatte
Ulemperne for Bybeboerne ved sligt Hurlumhej af tit rent
fremmede Folk blive mere iøjnefaldende. I Sverige forbød allerede
Dronning Christina Aar 1644 al Indriden i Optog ved adeligt
Bryllup i Købstad[2].
Blandt Bybefolkningen selv havde den hele Skik næppe
nogensinde slaaet dyb Rod. Den fulgtes vel mangensteds, men
selv om man efterabede Adelen nok saa meget, var det dog alt
for latterligt, om Raadmandens Søn og Borgemesterens Datter,
fordi de skulde ægte hinanden, pludseligt holdt Udtog og Indtog
i Byen, skøndt de boede skraas for hinanden i samme Gade.
Noget helt andet var det naturligvis, hvis de hørte hjemme i
forskellige Købstæder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
