Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var en temmelig almindeligt udbredt Tro, at den Brud, der
vidste sig ikke Mø, men desuagtet gik med udslagent Haar,
herved paadrog sit første Barn Sygdom og Ulykke. Her var da ikke
andet for, end at hun maatte liste sig til at anbringe en linned
Klud paa Issen, hvorved de skadelige Følger kunde forebygges
[1].
Ogsaa Brudepigerne gik det ud over. Ledsagede de en Brud, som
ej var Mø, tabte de snart alt deres Haar. For at sikre sig herimod
brugte de da ved Lejligheder, hvor de nærede Mistanke, at lægge
et rundt Kobberstykke i Haaret[2].
Det behøver ikke nærmere at forklares, hvilken Sorg og Skam
det var for den Brud, der af Frygt for det tusindtungede Rygte
ikke turde møde med udslagent Haar, men maatte komme med
bedækket Hoved. Endnu længe efter mindedes Professor Samuel
Ödmann det uhyggelige Optrin, da han som Student Aar 1768
prædikede hjemme i Delsbo Sogn og efter Prædiken skulde vie
en Brud, der ikke var fundet værdig til at møde med udslagent
Haar. Iført en egen Slags Hovedbedækning græd hun uophørligt,
saa man ikke kunde høre hans Tale[3].
Med dette for Øje vil det forstaas, hvilken hensynsløs haard
Bestemmelse der blev taget under Christian den Fjerde – et Led
med i den ovenomtalte Forfølgelse mod Tjenestepiger – da det
overhovedet blev dem forbudt at staa Brud som uberygtet Mø.
Aar 1624 udstedtes følgende Forordning: "Tjenestepiger og de,
som ringere Formue have, skulle ikke udredes med, udslagent
Haar"[4]. Allerede Aar 1610 var der for Københavns
Vedkommende blevet gjort et Tilløb hertil, idet der var blevet bestemt, at
naar Brudgommen var Arbejder eller Daglønner, skulde Bruden
"gaa med flettet Haar", og samtidigt blev det hende forbudt at
vies ved ærbare Pigers Kirketid, Højmessen, hun skulde møde
Klokken fem om Morgenen[5]. Ved Forordningen af 1624, der
senere blev gentagen, udstødtes Tjenestepigerne helt af de
uberyg-tede Pigers Tal, og hermed fik Bybefolkningens blinde Raseri
mod de adelige Bruderedere og deres Omvælten af al
Standsforskel sit vildeste Udtryk. Der findes intet Spor af, at denne
Lovbestemmelse er bleven gennemført hos Landbefolkningen.
–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
