Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 12. Brudekrone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
12
Ovenpaa Brudens udslagne Haar anbragtes endelig det sidste
og fornemste Tegn paa hendes Jomfruelighed: Brudekransen
eller Brudekronen.
Som den sad dér straalende paa det glatte Haar, godkendt af
alle som Brudens egentlige Hovedsmykke, anede ingen, hvilken
Strid ogsaa denne Krone var fremgaaet af, hvilken tusindaarig
Spænding af Modsætninger den dækkede over.
I den hedenske Oldtid havde hos Nordens Befolkning langt
Haar, tilbageholdt ved et Pandebaand, været saavel hos Mænd
som hos Kvinder Fribaarenheds Mærke. Naar en Kvinde
giftede sig, flettedes vel det lange, flagrende Haar, bandtes op og
skjultes af Hovedklæde eller Hue. Men under dette Dække tittede
endnu fremdeles Pandebaandet frem som Tegn paa, at om end
Hustruen ikke var fuldkommen fri, vedblev hun dog at være
fribaaren.
Disse Pandebaand havde hos de rigere ofte været kostbare,
enten en Silkesnor eller et bredere silke- og guldstukket Baand
– Silkelad, Guldlad – eller endog en ligefrem Guldring. Med
indristede Runer formaaede slig en Pandering vel at skærme sin
Bærer[1].
Med Kristendommen naaede en ny Strømning til Norden,
Udtrykket om ikke for en fremmed Tankegang saa dog for,
hvorledes hin, vistnok oprindelig fælles, Skik var bleven ændret
ved Brødrefolkenes Ophold under Sydens Himmel.
Pandebaand betød hos de sydlige germanske Stammer nu ikke længer
Fribaarenhed i Almindelighed. Det betød nu kun Kongering
eller Jomfrumærke, og maatte følgelig blot bæres af rette
vedkommende.
Det er værdt at lægge Mærke til, hvorledes alle de tre Navne,
hvorunder den ændrede Skik, baaren af Kristendommen, slog
tilbage mod Norden, var af fremmed, ikke nordisk Oprindelse.
"Sjæppel" eller "Sippel", "Krans" og
"Krone" forraadte hver især deres udenlandske Herkomst.
Og alle tre havde de en ustyrlig Lyst til i de nye Sprog, hvor
de fik Fodfæste, at svinge sig til Vejrs og komme i kirkelig eller
kongelig Tjeneste. For "Krones" Vedkommende[2], der havde
gennemløbet den længste Vej, fra Grækenland hid, er det
[1] Om Pandebaand i Norden se f. Eks. K. Weinhold:
Altnordisches Leben. (Berlin 1856) S. 180—82. Endnu i det 13de
Aarhundrede betragtedes Pandebaand i Tyskland som "tysk" i
Modsætning til Krans. (Karl Weinhold: Die deutschen Frauen in
dem Mittelalter. (Wien 1851). S. 462—63.
[2]
Krone af det græske: *korónæ*, *korónis*, latinsk: corona, fransk
couronne, oldtysk: corone, Krone, engelsk: crown. Naar i en
velskreven Artikel i "Nationaltidende" for Torsdag Aften 20 Marts
1884 (smlgn. Fremtidens Nytaarsgave 1885. Ny Række. 4de Bind. S. 187.
Bernhard Olsen.) Oldtidens "Skupla" og "Skypill" sættes i Forbindelse
med Sjæpel, da er dette med Urette. "Skupla" betyder ikke Krans,
men et Stykke Tøj til at dække for, lade falde ned over Øjnene
(derfor i det bibelhistoriske Skrift "Stjörn" passende anvendt som
Oversættelse i 1. Mosebog 20, 16. Vulgata: in velamen oculorum).
Paa Island nu til Dags betyder Skupla dels "a womanns hood hiding
or shading the face" (Vigfusson), dels en Slags Maske, der bindes
for Øjnene paa Faar. (Er. Jönsson). "Skypill" er et blot
Formindskelsesord af Skupla.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0175.html
