34 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Kaldæernes Begrænsning. Perserne. Deres Naturforhold og Livssyn. Zarathustra. Døgnet. Godt og Ondt. Verdens Gang. Cyrus erobrer Babylon. Stjernetydning og Læren om Gud og Djævel breder sig i Forening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jorden, tildels Luften, men især Vandet, det frugtbargørende
Vand. En Mængde Bønner og Forskrifter gik ud paa at bevare
dem ubesmittede.

Sit højeste Udtryk naaede dog det persiske Livssyn hos
Reformatoren Zoroaster eller Zarathustra. Grundspørgsmaalet
om Forholdet mellem Lys og Mørke løstes af ham i dyb
Overensstemmelse med Folkets og Landets Natur. Han opstillede
Døgnet som Livets Forklaring. Lyset er godt, Mørket er ondt.
Men hvorfor er de da bestandig forenede i Døgnet, følger
hinanden som Dag og Nat? Hvorfor overvinder Lyset ikke een
Gang for alle Mørket og fremkalder en evig Dag?
Hemmeligheden er, at de nærmer sig hinanden i Styrke. Thi
Lysets Gud, Auramazda (Ormuzd) er vel evig, alvidende og saare
stærk, men ikke almægtig. Derfor trænger han til Menneskets
Hjælp, i den langvarige Kamp mod Mørkets Gud, Ahriman.
Livets Saga er følgende:

Da Lysets Gud ifølge sin Alvidenhed vidste, baade at Mørkets
Gud er til, og hvad Udfaldet af en Kamp imellem dem en Gang
vilde blive, tilbød han i Tidernes Morgen Ahriman Forlig,
hvis denne vilde tilbede ham og staa hans Skabninger bi.
Til Løn skulde Ahriman selv faa Udødelighed. Men Mørkets
Gud troede i sin Vankundighed, at dette Tilbud skete af
Svaghed, han afslog det, og Kampen begyndte.

I det første Sammenstød var Lysets Gud den sejrrige. For at
fremme Kampens Udfald og paaskynde den endelige Sejr skabte
han da Verden. I Begyndelsen herskede i denne en lykkelig
Paradistilstand; thi Djævlen laa lammet og daadløs af Rædsel.
"Mennesker og Dyr var udødelige; som femtenaarige vandrede en
og hver, Fader og Søn; hverken Planter eller Vandløb
udtørredes; Kulde og Hede, Sygdom, Død og Ulydighed kendtes
ikke." Under slige lykkelige Forhold blev Pladsen snart for
ringe for Menneskene og deres Hjorde. "Da sagde det ypperste
Menneske til Jorden: Kære, udvid Dig, at Du kan bære end mere
Kvæg og Mennesker!" Og Jorden udvidede sig, saa at den kunde
rumme den voksende Mængde, og dette gentog sig

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/13/0036.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning / 34 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|