- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
179

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Adelsmænd enten anskaffede sig selv eller udstyrede deres Døtre med
mere end seks Silkedragter[1].
De enkelte Fortegnelser over
Klæde-Beholdninger, som vi endnu kan undersøge, viser os ofte en
paafaldende rig Forsyning. Peder Oxe synes saaledes at have ejet
34 Kjortler[2]. I Gustav Vasas Klædekammer paa Stockholm Slot
fandtes i Aaret 1548 ikke mindre end 30 Trøjer, 52
Hovedbeklædninger og 51 Par Hoser[3].

Et ganske eget Udtryk skaffede denne Trang til Afveksling sig
i de bestandig skiftende Hoffarver. Under Christian den
Tredje og Frederik den Anden synes Hofsindernes Dragt, der
bestemtes af Kongen og svarede til en senere Tids Uniformer,
sjælden to Aar i Træk at have været ens. Aar 1538 var den
saaledes gule Kjortler og gule Hatte, Aar 1540 en anden Farve
Kjortler, graa Hatte samt Pikkelhuer under Hattene. Aar 1543
skulde Kjortlerne atter være gule, men med hvide, brune og
røde Streger paa Bryst og Arm, og i det ene Ærme et grønt
Stykke Tøj, kantet med hvidt og med de samme Streger i.
Hoserne og Trøjerne maatte denne Gang være efter eget Valg, men
en sort Fløjls Pelsrok over det hele, samt gule Hætter og en gul
Hat over disse igen. Aar 1548 var Kjortlerne sorte, Kappen og
Hoserne graa. Det følgende Aar blev Kjortlerne leverfarvede og
Hoserne af hvidt Klæde. Ved Frederik den Andens Tronbestigelse
1559 bestemtes først violbrun Farve til Kjortlerne, men
denne Farve afbestiltes atter, og de blev sorte, Hoserne gule.
Aar 1561 båres askefarvede Kjortler med kronet F paa den ene
Arm, askefarvede Pelsrokker bræmmede med sort Fløjl, sorte
Hatte og Hoser. Aaret efter skulde Hoserne være røde, o. s. v.,
o. s. v.[4].

En saadan bestandig Vekslen maatte naturligvis være meget
kostbar, ligesom den ogsaa var højst ubekvem for de
paagældende. Hvert Foraar gaves gerne Parolen for Sommerens
Hofdragt, og ridende Bud afsendtes da med skriftlig Besked og
vedlagt Tegning til de paa Landet boende Hofmænd. Vi har endnu
ikke faa af disse Breve med Mønstertegninger. Fig. 30 viser os
den Tegning, der omsendtes Aar 1543.

Medens hele denne Skik med de mange forskellige
Klædedragter var en udenlandsk Plante, der kun delvis slog Rod i
Norden, var der en anden sydlig Mode, der straks blev hilst med


[1] Danske Magazin V 76.
[2] Nemlig 2 Gange 17. Danske Samlinger, 2den
Række VI 174.
[3] Historiska Handlingar II.
Sthlm. 1862. S. 5—25.
[4] Danske Magazin V 2—12, og 4de Række II 77 og 175.
-- Tegnelser over alle Lande, 18 Marts 1559 og 17 April 1561. R. A.
(smlgn. Vedel Simonsen: Familie-Efterr. om de danske Ruder II 47).
— Danske Samlinger. Klædedragt, no. 377: Aar 1543, 1 og 20 Marts
1559. 16 April 1561 og 8 April 1562. R. A. -— Sjællandske Tegnelser
12 Mai 1572, 18 Marts 1573, 10 Oktober 1579, 22 April 1581. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free