182 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saaledes i Aalborg, at ingen Brud maatte bære mere end fire
Halskæder[1]. Og Aar 1601 forordnedes det for Slesvigs
Vedkommende, at Borgerdøtre først maatte begynde at bære en
Guldkæde med deres fyldte 12te Aar, medens det tillodes deres Mødre
at bære to[2].

Men der var jo egentlig slet ingen Grund til at indskrænke
Anbringelsen af Guldkæder alene til Halsen og Brystet. Her var
Pladsen dog altid forholdsvis snæver. Langt rigeligere varden
nedefter, hvad enten man saa vilde lade Kæderne hænge ned
ad Ærmerne eller som Kantning løbe omkring hele Kjortlens
Nederdel.

Ogsaa dette gennemførtes. Ganske som om Halsen
begyndte man først med en Snor, saa gik man over til hele Kæder.
Guldsnorenes Tid varede i Norden omtrent til Aarhundredets
Midte[3]. Saa gik man videre til Guldkæderne.
I Danmark fik saaledes Prinsesse Anna Aar 1548 en hvid "Bliants" Kjole
bræmmet med Guldkæder[4], og Prinsesse Dorothea Aar 1561 en
violbrun, tavlet Fløjls Kjole, "med dobbelt Belægning Guld
omkring og gennemtrukken med Guldkæder"[5]. Aar 1552 holdt
Gustav Vasa for tredje Gang Bryllup og ægtede den unge Catharina
Stenbock. I den Anledning havde Jost Guldsmed i tre Uger travlt
med at bearbejde en hel Del Dukater og Gylden, som Kongen
havde leveret ham. Resultatet blev en 32 Alen lang Guldkæde,
der skulde anbringes paa den "naadige Frues og Frøknernes
Gylden- og Sølvdugs-Kjortler"[6]. Den sidste Gang, vi i det 16de
Aarhundrede hører Tale om Guldkæder til Kjoler, var, da
Enkedronning Sophia af Danmark under Rigsraadets lydelige
Indsigelse sørgede for Udstyr til sine to Døtre. Hverken hun eller

Fig. 176. Jørgen Rosenkrans.
(Maleri af Tobias Gemperlin, paa Rosenholm.)

[1] Samlinger til jydsk Historie og Topografi
II 155.
[2] Joh. Adolphs Ordnung von Kleidung etc. 1601.
Schleswig 1605. B. 2.
[3] I Sverige florerede de under Gustav Vasa.
Se f. Eks. Historiska Handlingar I 21 og 22. II 5—7. --
Endnu i Aaret 1576 nævnes i Danmark blandt den afdøde Kaptajn
Klercks Klæder: en sort Fløjls Kappe omsyet med Guldborter,
en sort Fløjls Kjortel omsat med Guldsnorer, en hvid Fløjls
Klædning besat med Guldborter. Helsingørs Tingbog, 9 Marts
1576. R. A.
[4] Pergamentsbreve. Sachsen
no. 9. R. A.
[5]
Pergamentsbreve. Brunsvig no. 5 c. R. A.
[6] Gwll leffredt Gulsmederne
pro anno 1552, i Samlingen: Räkenskaper rør. Guld, Silfver, Perlor
o. s. v. 1552-73. S. R. A.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/4/0182.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 182 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|