Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virket som Guldsmed og herved bidraget sit til at iklæde Tidens
Smag ædlere Former. Selv i Norden gjorde denne Trang sig
gældende. I flere nordiske Byer, f. Eks. Odense, København og
Stockholm, uddannedes lidt efter lidt en Stab af dygtige
Guldsmede, der efter Evne hævede deres Haandværk til virkelig
Kunst. Men hos Folkets Flertal holdt naturligvis den hele
Tilbøjelighed sig indenfor en Forestillingskres, hvor det
skønne og vægtige faldt umiddelbart sammen.
Bevægelsen lader sig for Nordens Vedkommende føre tilbage til en
bestemt Lejlighed, da det første Stød gaves. I Aaret 1501 holdt Kong
Hans’s Datter Elisabeth Bryllup med Markgreven af Brandenburg.
Ved Festlighederne i Steinthal i denne Anledning saa de danske
Adelsmænd, at blandt de tyske Gæster bar ikke blot Fyrster,
Grever og Riddere Halskæde, men selv almindelige
Adelsmænd (Fig. 174) ligesaa eller dog mindst en Snor om
Halsen med et Par vedhæftede Ringe. Dette maatte naturligvis
efterlignes, og Skikken førtes med hjem til Danmark[1], hvor den
i faa Aar udvikledes til en forbavsende Højde. Snart bar alle
Adelsmænd ikke en Snor med Ringe[2], men en virkelig
Kæde fire, fem Gange om Halsen (Fig. 175). Det var en Selvfølge,
at deres Hustruer og Døtre maatte have lignende. Og inden
Aarhundredet var omme, var det Skik, at ikke blot enhver, der stod
Brud, men alle velstaaende, borgerlige Kvinder til almindelig
Fest ligeledes bar gylden Halskæde. Aar 1560 bestemtes det
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
