Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sætte den fra sig (Fig. 2). Lyset fra Saadanne Lamper var ret
roligt, men efter Nutidsbegreber meget svagt[1].
Selvfølgelig oste de gerne og viftedes let ud.
En Overdaadighed, som kun de mere velstillede tillod sig, var
at brænde Lys. Disse lavedes i Hjemmet, Talglysene gerne ved
de store Efteraarsslagtninger. Faa Slotte og Herregaarde kunde
medgaa betydelige Masser af alt Tilbehør, som derfor ofte
paalignedes Bønderne at svare i aarlig Afgift. I
Sønder-Vallingrød ved Tølløse f. Eks. maatte i Peder
Oxes Tid hver Bonde levere aarlig til Gaarden
et Nøgle Lysegarn[2].
Samme Afgift forekom hyppigt i Skaane. Faa Malmøhus forbrugtes i Aaret
1541 ikke mindre end 102 Pund Lysegarn[3]. Man faar et Indtryk af denne Lysetilvirkning i
Hjemmet og Tilbøjeligheden til at hemme overdrevent
Forbrug, naar man ser Enkedronning Sophie
straks ved Overtagelsen af sit Enkegods bevilge
sine Lensmænd levende Kvæg i Stedet for Okse-
og Faarekød, mod at de saa fremtidigt holdt sig
selv med Lys[4].
Talglysene var af forskellig Godhed. I Sverige
skelnede man mellem tre Slags: Herrelys,
Foged-lys(?) og Svendelys[5].
I Danmark deltes de i "store Lys", der var støbte i Form, og "smaa Lys", der
vistnok svarede til, hvad en senere Tid kaldte:
"Praase", hvis Tillavning kun bestod i at dyppe
Lysegarnet i Talg.
Vokslys gjaldt naturligvis for endnu finere. Oprindeligt var
Brugen heraf vistnok kommen til Norden med Kristendommen,
ved hvis Gudstjeneste og Optog Vokslys jo spillede saa
betydelig en Rolle. Fra Kirken bredte Skikken sig videre til Hofferne
og den rigere Adel. Hjemmets Bistader skaffede let det fornødne
Voks, og snart var det blot Navnet Kerte (ceratus = af Voks),
der mindede om den fremmede Oprindelse. Middelalderen igennem
synes dog Brugen af Kerter, trods den forholdsvise Lethed,
hvormed det nødvendige lod sig skaffe, at have indskrænket sig
mest til festlige Lejligheder. Til al Anvendelse af Voks, hvad
enten det saa var som Alterlys, Festlys, ved Forsegling, til
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
